forsøg med sejlskib

jeg vil lave et forsøg mangen til mit forsøg i går med concept cartoons med et skib.
Jeg har samlet en ny gruppe med 6 børn på 5 år. Det er 3 drenge og 3 piger.
Jeg informerer børnene om, at vi skal lave et vandhul, som er dybt midtpå og lavt i kanten. Jeg viser dem et skib. Vi skal se om skibet kan sejle over vandhullet. om skibet kan sejle bedst på det lave vand eller på det dybe vand eller om det er lige meget.
Børnene skal komme med et gæt og 3 gætter på dybt vand og 3 på lavt vand. Ingen mener at det er lige meget om vandet er dybt eller lavt.
Jeg spørger - hvordan kan vi lave et vandhul. Børnene mener at vi skal grave et hul og fylde vand i. Vi går ud til sandkassen og børnene får hver en skovl. De graver koncentreret i samme hul. Nogle af pigerne giver sig til at skrabe sand væk fra kanten, så der kommer en sandbred. Jeg er ikke med til at grave, det klarer børnene selv.
Jeg beder børnene om at finde nogle spande, så vi kan hente vand. De slæber vand til og hælder det i vandhullet, men det forsvinder. Børnene mener, at der skal mere vand til og de henter mange spande vand, men det hjælper ikke for det synker bare.

Jeg samler børnene og vi taler om hvad vi så kan gøre. En af pigerne mener, at vi skal tage en masse glas og sætte i bunden.
Jeg  fortæller dem, at de jo bærer vandet i en plastikspand og der synker vandet jo ikke bare. Jeg foreslår at jeg henter en plastikdug, som vi kan lægge i bunden. Det gør vi og børnene henter igen vand. De bliver helt elektriske for nu virker det. Vandet synker ikke.
Vi sætter nu skibet i vandet og det sejler flot både på lavt og dybt vand. En foreslår at vi kan hjælpe skibet med at f å fart på, nemlig ved at skubbe til det og det prøver alle.
Jeg beder børnene om at finde noget vi kan putte i skibet for at se om det kan sejle med noget.
5 børn finder sten og en finder en lille plastbøtte og de prøver på skift at putte deres sten/bøtte i - det gør ingen forskel skibet sejler fint.

En af drengene foreslår at vi tager alle stenene og putter i skibet og det synker. Børnene er med på at det er fordi skibet er blevet for tungt. Vi prøver at fordele stenene på skibet, men det synker stadigvæk.
Jeg beder nu børnene om at finde noget der kan flyde. De kommer med kogler, pinde, træstykker og sten.  Vi afprøver det hele om opdager at vi godt kan bygge skibe med kogler, pinde og træstykker for det flyder, men ikke med sten for de synker.
Nu lytter børnene ikke længere til mig. De er travlt optagede af at sejle med pinde/træ og kogler. med at stable det på skibet og meget mere og jeg lader dem lege færdig.
Nu er der også gået en time.
Det har været et dejligt forsøg.

concept cartoon

Jeg vil lave et forsøg med concept cartoons. Jeg vil danne en gruppe med 6 børn på 5 år.
Gruppen består af 4 drenge og 2 piger. Det er en gruppe jeg har arbejdet meget med i forbindelse med fremtidens dagtilbud.
Jeg havde valgt kortet med sejlskibet.
Vi startede med at se på kortet, som handlede om et vandhul og et skib.
vi talte om, hvad vi så på billedet. hvad forskellen var på en sø og et vandhul. Vi kender nemlig en sø i skoven.
Børnene skulle komme med et bud på om skibet sejlede bedst på lavt vand, dybt vand eller om det var lige meget.
et barn gættede på lavt vand, 3 på dybt vand og 2 mente at det var lige meget.
Vi talt om, hvordan vi kunne undersøge, hvordan skibet sejlede og blev enige om, at vi selv skulle lave et vandhul.
Vi blev enige om at vi skulle grave et hul og så putte vand i, men et af børnene mente at så blev det bare til mudder. Et barn mente, at vi skulle lave en bund, men vidst ikke lige hvordan. Jeg spurgte dem, hvis I skal transportere vand, hvad bruger I så. Børnene svarede i en spand. Jeg forklarede at en spand, var lavet af plastik og at plastik kan holde på vand. Jeg viste dem en sæk, den var også lavet af plastik og vi blev enige om at bruge den som bund.
Børnene fik hver en skovl og vi gik ud i sandkassen, hvor vi skulle grave et vandhul. Børnene starter lidt på må og få og vi må aftale at alle skal grave på samme hul eller når vi ikke målet. Børnene bliver lidt ukoncentrerede og kommer til at kaste sand på hinanden og tramper lige så meget sand ned i hullet, som de får gravet op.
Jeg tager en skovl og begynder at grave sammen med dem. Viser dem, hvordan de kan skrabe sand væk og få lavet et hul, der skråner op ad. Vi får lagt sækken på og skal nu til at fylde vand i.
Børnene bliver bedt om at  finde noget de kan hente vand i. Nogle er kloge og finder spande, andre tager små sandkasseforme. Det ender dog med at alle får skiftet til en spand. og det henter mange spande vand, før vandhullet er fyldt.
Vi skal afprøve skibet for at se hvorledes det sejler og hvor det sejler bedst. vi bliver enige om at skibet sejler lige godt, både hvor vandet er lavt og hvor det er dybt. Jeg beder børnene om, at finde noget vi kan læsse skibet med for at se om det så stadigvæk kan sejle både lavt og dybt.
Børnene finder sten, grankogler og pinde. De læsser på skift med det de har fundet og det gør ingen forskel, skibet sejler flot.
De prøver hver at finde noget andet. En har fundet en tung sten og det gør en forskel - skibet går på grund inde på det lave vand. Vi putter flere sten på og skibet synker på det dybe vand.

Vi kommer til at kikke på sandet og opdager at der er forskel på tørt og vådt sand. Vådt sand er mørkt, vådt og tungt. Tørt sand er lyst, tørt og let.
Vi reflekterer over hvad vi har lært og om det var sjovt og spændende.
Da børnene fornemmer at vi er færdige, smider de masser af sand i vandhullet, så alt vandet forsvinder. Måske det er en måde at vise - nu kan de ikke koncentrerer sig mere.
Hele forløbet tog ca en time og det var temmelig interesserede under hele forløbet.

30.05.2016

Link:
Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelser - viser hvor lidt børn kommer ud i naturen.

Elementer der kan indgå i eksamensopgaven:

Overordnet læringssyn
- hvordan lærer børn

Didaktisk planlægning - evt bilag
f.eks smittemodel
fra blokken -1.  forløb om spiring - 2. forløb om vægte -3.  hverdagsteknologi.
Der skal mere end et forløb med.
Det er den reflekterende del der er spændende.
teori på forløbene kan være:
1. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder
IBSE
Concept Cartoons
Spørgsmål

2. Rummet som den tredje pædogog.

3. Naturfaglige begreber -
Hverdagssprog
Abstraktionsstigen

Perspektivering:
1. Pædagogensrolle
Involvering af kolleger
2. Skabelse
Læringsmiljøer/institutionens indretning
3. Sprogtilegnelse
Tegn på læring.

Mål:
Naturfaglig dannelse

Opgaven på   6 sider:
Indledning: - læreingssyn - hvad handler opgaven om.
Metodeafsnit -  hvad er det jeg vil med opgaven -  tage læseren i hånden - afgrænsning - hvilken teori er der valg og hvorfor.
Beskrivelse - beskriver teorien og om handling - behøver ikke beskrive hele teorien - det er vigtigere at skrive hvorledes vi bruger det.
Analyse -
Perspektivering. beskrive evner som jeg gerne vil drøfte, men som ikke er kommet med.

Dagsorden til prøven - kan vi skrive hvilket emner jeg gerne vil drøfte.
Lærer og sensor skal have en kopi af dagsorden.
Punkterne kom vendes modsat -
Overskrifterne er gode og have med og vi kan selv navngive dem .
Opgaven skal have en overskrift.

Litteratur, kildehenvisning og evt. bilag.

noter til undervisning

Spiselige planter i skoven.

Vi gik ud i Østskoven og samlede brændenælder, døvenælder, skvalderkål, mælkebøtter og skovmærke.

Tilbage lavede vi bål og gjorde klar til at bage, koge og stege.
Vi lavede :

Knækbrød - 5-kornsblandning - vand - olie - mel - tang og nælder - stegt på små pander.

Tærte _ dej - brændenælder - døvenælder - parmesanost - æg - kartofler. Desserttærte med rabarber, kanel og sukker. tærten er bagt i en form - i en stor gryde med sand.

suppe: blæretang - brændenælder, kartofler, kylling, hvidløg, skvalderkål, løgkarse, valle fra ost og fløde.

Ost - lun kærnemælken til 40 grader og lade det skille. lad det køle af - sig vallen fra og krydder med urter, salt, hvidløg m.m.

Boller - dej med hakkede urter fra skoven. bages i en skål i en gryde med sand.

Pesto - skvalderkål - parmesan - hvidløg - solsikkefrø og olie.

Mælkebøttesirup - mælkebøttehoveder, sukker og citron. kan simre over bål.

Sydegrube: grav et hul og læg sten i og op af siden (må ikke være flintesten) - læg evt. jord mellem stenene. laver bål oven på stenene og lader bålet brænde ud - fjerne gløderne - rabarberblade lægges over og kyllingen pakkes godt ind i blade eller saltdej. Der lægges varme sten og tørv over og kyllingen hviler i min. 2 timer.

undervisning 2. maj 2016

Hvordan skaber vi læringsmiljøer udenfor i en science institution.
Hvordan kan vi tiltrække et mere aktivt dyreliv.
Hvis vi planter et stilk-eg, det tiltrækker insekter - contra en ---eg som tiltrækker 10 insekter. Det er godt at være opmærksom når vi skal plante nye træer på legepladsen.


se hæftet - 40 danske træer og buske.
Dyr i haven - indret, plant, iagttag - Turbine - haveselskabet.
Insekthaven med blomstereng og insekthoteller.

Læringsmiljø indenfor i en science institution

For eksempel vægte (en vægt med to arme - gammel dags)  - så børnene kan eksperimentere med mængde.

Vægt med lodder. kan bruges som regnestykke.

Biler - lave en skrå bane og lade børnene komme med bud på, hvilken bil der kører bedst. hvilke hjul er gode - kan bilens vægt have indflydelse på farten.
Lege - lave biler selv med små og store hjul.
Hvis vi vil have bilerne til at kører langsommer hvad skal vi så  gøre.

Puste gennem sugerør/rør til små vat kugler eller andet.

Matematik - systematiserer - kategoriserer.
Arbejde med egen vægt. kan bruge mælkekartoner fyldt med vand, som hældes over i en balje, som børnene kan prøve at løfte.
Kan evt lave en vippe og lade barnet vippe med baljen med vand. er de lige tunge.

Stafet med farvede kort med tal på. Barnet trækker et gult kort med tallet 4. barnet skal løbe hen og hente 4 gule duplo
klodser og tilbage og hælde i en spand.

Skab et læringsmiljø med udgangspunkt i hverdagsgenstande, legetøj, naturfænomener mv. i børnehaven.
Anvend en didaktisk model
-begrund dine valg med relevant teori.
Afprøv evt. forløbet.

tirsdag den 26.04.2016

Vi tog på stranden, hvor vi skulle fiske med net og undersøge fangsten.
Det var meget koldt, hvilket prægede dagen.
Vi fandt følgende dyr:
slikkrebs = krebsdyr
Strandkrabbe = krebsdyr
Børsteorme
Ribbegople
Blåmusling
Hjertemusling
Sandmusling
Østersømusling
Rur       = krebsdyr
Hestereje. =krebsdyr
Pungrejer. = krebsdyr
Tangloppe. =krebsdyr
Østers.
Alle dyr med skelet uden på er alle dyr minus bløddyr, hvirveldyr og øvrige dyr.

Vi tog en bakke med sand og lagde muslingerne ovenpå. I løbet af kort tid begyndte muslingerne at grave "halen" ned i sandet og hurtigt var de gravet ned i sandet. Alle undtagen blåmuslingen.

Litteratur - Børn, Dyr og natur. Bent Leif Madsen
Det sidste barn i skoven - Richard Louv. - (meget amerikansk)

Det skal give mening og bruge naturen. Det kan være  nysgerrighed, meditation, skabe ro, møder en anden verden m.m.
Naturoplevelser kan give almenviden, som er med til at vi kan agere i livet.

Hvis børn ikke får lov til at lege uforstyrret, får de ikke skærpet opmærksomheden siger Brostrøm.

Iagttagelser og undersøgelse med henblik på viden og forståelse gennem undervisning og undersøgelse.
Fire argumenter for den naturfaglige dannelse.
instrumentelle grunde:
økonomiargumentet - vi skal kunne klarer os i konkurrence med andre lande. deltage i skabelsen af samfundets velfærd.
Nytteargumentet: modvirke fremmedgørelse og gøre den enkelte i stand til at begå sig i hverdagslivet. Ikke blive taget ved næsen, muligheder for at udfolde sig.
Demokratiargumentet: deltager til almen dannelse af den demokratisk handlekompetente borger.
Den indsigt og viden børn kan få gennem arbejdet med læreplanstemaet, natur og naturfænomener, ruster børnene til at kunne være deltager i demokratiet, beslutninger, handlinger og drøftelser der vedrører natur og miljø.
Kulturargumentet - naturvidenskab er en vigtig del af samfundskulturen. For at forstå vores kultur, kræver det indsigt i naturvidenskabens indflydelse historisk.


Hvordan kan et dannelsesmæssigt sigte ses i jeres overvejelser om pædagogisk praksis i naturen, hvis sigtet er det deltagende selvstændige og kritiske barn?.

Skabe sig erfaringer inden for motorik, sanser, naturen, dyrelivet, landbruget mm. Være opmærksom på pædagogens rolle, at være undersøgende og undrende sammen med børnene. Skabe rum og mulighed for at skabe erfaringsgrundlag.
Inddrage børnene i god etik i forhold til naturen, kompostering, dyrenes cyklus m.m.

Lade børnene afprøve hypoteser og findes deres spor og svar. Anskue problemet kritisk. Understøtter børnenes nysgerrighed.
inddrage børn i problematikker omkring økologi.
Systematisere, kategoriserer.
Forstå sammenhænge.
Et positivt og engageret samvær i naturen.





Formal dannelse - vækker nogle kræfter i børn eller
Matorial dannelse- vi skal putte noget ind i hoved eller kroppen på børnene.
Kategorial dannelse -

studietur til Midtgården

Vi var på besøg i Midtgården. Midtgården er et natur/landbrugssted, hvor børn kan komme og lærer om dyr og natur.
I dag var en 14 børn på besøg sammen med 3 voksne. De blev mødt af 2 pædagoger fra Midtgården. Børnene kendte stedet og pædagogerne. De er med i et projekt og kommer hver uge på besøg.

Vi startede med at se i rugemaskinen, der var en kylling, der kæmpede for at komme ud af ægget. Da vi kom tilbage et par timer senere var der kommet 2 kyllinger ud.
Pædagogerne viste os en kasse med 21 æg. Æggene var daterede og kunne åbnes, så vi kunne følge kyllingens udvikling.

I dag skulle børnene med ned til søen, hvor de skulle fiske med net og hvor de skulle lede i græsset efter insekter m.m.

Ved søen havde pædagogerne en snak med børnene om haletusser, frøer og skrubtusser. De viste en planche med haletussens udvikling. Pædagogerne afprøvede børnenes viden.

Gode samtaler:
De fandt nogle haletusse æg i græsset. Pædagogen spurte et af børnene - vil du prøve og rører ved dem - jeg vil ikke rører - vil du ikke - vil du lige se dem?
Det blev accepteret at barnet ikke ønskede at rører og barnet fik i stedet et nyt valg.
Sneglen ligger på ryggen - kan du hjælpe den - pause - vil du ikke rører ved den - nej - måske -- kan hjælpe.

Pædagogen får børnene sat i gang. Når hun er en aktiv del af processen er børnene meget aktive. Når hun ikke er en aktiv del, går børnene i stå og ved ikke rigtig hvad de skal.

Et barn bliver spurgt - hvor så du frøen - og en voksen svarer.
Hvor er insektets øjne - intet svar - ser det ikke ud til at de sidder oven på hoved?

Hvordan sover en frø - pædagogen ligger sig på flere måder og børnene gør efter. Ved fælles hjælp finder de frem til hvorledes frøen sover.

noter til undervisning 18.4.2016

Progression - Begreber og abstraktionsniveau.
Udvikling af kælekat kan være:
Frits, Missekat, Kat, Kæledyr, rovdyr, Kattefamilien, pattedyr.

Vi skulle lave en planche med hvirvelløsedyr og vi fandt  - spindler - biller - sommerfugle - krebsdyr - vi kikkede på om de havde en ufuldstændig eller en fuldstændig forvandling og deres levevis - farver - bevæge muligheder -
Alle dyr med 6 ben er insekter.
At lege med skygger. tage I-pad med og lede efter skygger. hænge et lagen op og gemme ting bag ved, så skal børnene gætte hvad det er.
Skyggeteater - lave min bog om skyggen.

Bog: den sorte kanin. Handler om skyggen.

Vejledning af kolleger og ledelse.
hvilke udfordringer og muligheder ser du i din kommende funktion som science ambassadør i forhold til involvering af kolleger i arbejdet med science.

Udfordring: en kultur ændring - en ny måde og sætte aktiviteter i gang - være vejleder i stedet for underviser.
at formidle budskabet på en positiv og inspirerende måde.
At få leder og områdeleder til at gå forrest og være med til at skabe interesse og give plads.


Mulighed: give  flere mulighed  for kultur ændring. være mere konkret og undersøgende - stille forhold op som giver mulighed for at undersøge kort mod lang mm.
Få lov til at komme og deltage i personalemøder og p-weekend og formidle viden og praksis.
få lov til at få kolleger til at lave praksis forsøg
Få midler til et samlet indkøb for vores område.
Lave en blomst med science i midten og kompetencer og fokus ord uden om.
At gøre det simpelt.
Naturfagsvejledere fra skolerne kan være en sparing- og samarbejdspartner

Låne bøger : www.bibl.ucsyd.dk  log ind med cpr.nr. og pinkode(sidste 4 cifre i cpr.nr.)

eksamensemne: pædagogens Rolle - Ida anbefaler følgende bøger:

Børn og naturvidenskab - Ingela Elfström m.fl.
Science i børnehøjde - kan Ida ikke anbefalte
Phd - Niels Ejbye-Ernst
Lars Østergård.
Science i dagtilbud - Stig Brostrøm m.fl.

noter til pædagogens rolle 18.04

Pædagogen som vejleder og konsulent:
være deltagende, distancerende, forstående og rammesættende.

Indtage forskellige roller. Bagved, ved siden af eller foran.
Når man er bagved børnene er man den iagttagende og lyttende pædagog.
at stå ved siden af: indgå i et samspil med børnene, hvor alle deltager på lige fod.
Foran: er en styrende rolle, hvor pædagogen sætter rammerne for hvad der skal foregå.
Du skal IKKE:
undervise, kontrollere, være bedre vidende, styrende mod egne ideer, fokuserer på fejl og mangler.
Du SKAL: give børnene tid, muligheder, børnenes egne forslag og ideer, opmuntre, give næring.

Stille udfordrende spørgsmål:
Du skal ikke stille spørgsmål, som børnene skal finde det rigtige svar på.
Du skal i stedet stille åbne spørgsmål, der viser hvordan børn tænker.

Dokumentere.
være iagttagende og noterer hvad børnene siger og hvad de beskæftiger sig med. Skrive dagbog mm.
Del din dokumentation med andre. udfylde dokumentations skema, som hænger så alle kan se dem.
Vi er afhængige af andre for at skabe ny menig og viden.

forsøg med fælder 13.04.2016

Onsdag den 13.4.2016
Jeg vil tage i skoven og samle min gruppe med 6 børn.
Jeg vil få børnene til at komme med forslag til hvilke dyr der er i skoven og hvorledes vi kan fange dem.
Jeg vil forsøge, ikke at komme med lange forklaringer, men lade børnene komme med forslag. Når jeg skal fortælle noget vil jeg forsøge om jeg kom gøre det som historie.
Jeg vil forslå, at vi laver to fælder. En med bagekartofler og en med et nedgravet glas.
Om torsdagen vil vi kikke i fælderne og undersøge om der var kommet nogle dyr og evt. hvilke.
Vi kan evt. lægge noget lokkemad i fælderne og se om det lokker nogle andre dyr til.
Om fredagen kikker vi i fælderne og fjerner dem.

Gennemførelse af forsøget onsdag den 13.4.
Jeg samlede 5 børn (et var syg) i et grupperum. Jeg havde taget billedet med af "Bestemmelses nøgle for små landdyr". Vi kikkede på billedet sammen og talte, hvor mange ben og vinger de forskellige dyr har og om vi kendte dem.
Så snakkede vi om at det kunne være spændende at fange nogle af dem og undersøge om billedet talte sandt. Der var forslag om at vi kunne gå ud i skoven, løbe efter dyr og kravle efter dyr.
Jeg nævnte, at jeg engang havde fanget dyr ved hjælp af fælder og at vi måske kunne forsøge det.
Den var børnene helt med på. Jeg fandt syltetøjsglasset frem og vi snakkede om hvorledes det kunne blive til en fælde. Børnene kunne ikke rigtig komme på andet end at vi kunne putte dyr i vi havde fanget. Jeg fortalte at hvis dyr kom ned i et syltetøjsglas kunne de ikke komme op igen og så kunne vi se på dem. Her kom jeg til at være læren. Børnene mente at vi kunne stille glasset i skoven og jeg foreslog at vi skulle grave det ned. Men hvad nu hvis det regner. Børnene var godt klar over, at så ville dyrene drukne og blive meget våde.
Jeg havde fundet et stykke træ (dumt jeg skulle have ladet børnene finde et stykke træ) og vi kikkede på om dyrene kunne komme ned i glasset hvis vi lagde træstykke over. Det kunne dyrene ikke. Børnene kunne ikke se, hvad vi så skulle gøre og jeg foreslog, at vi fandt nogle sten som kunne løfte "taget".
Så fortalte jeg, at vi også kunne lave en kartoffelfælde. Det kendte børnene ikke og jeg viste dem en kæmpe stor kartoffel, som jeg lige havde købt. Desværre havde Brugsen ingen bagekartofler, men store søde kartofler. Børnene kunne med det samme se at denne kartoffel var anderledes en almindelige kartofler.
Jeg skar kartoflen over og børnene opdagede at den var rød som en gulerod inden i. Jeg viste børnene, at de med en ske skulle skiftes til at lave en hule i kartoflen. Det startede fint og børnene gravede ivrigt i kartoflen. En af pigerne kom til at smage på kartoflen og hele mit projekt gik i stå.

Børnene blev meget optagede af at kartoflen smagte anderledes, at den mindede lidt om en gulerod. De gravede stadig i kartoflen - ikke for at grave en hule, men for at smage. Det endte med at alle børnene kom i tanke om at de var sultne og vi stoppede forsøget.

Efter madpakker gik vi ud og skulle grave glasset ned. Nu var børnene igen tændte på forsøget.
Vi aftalte at grave i et lille stykke skov, hvor børnene ikke må færdes. Her ville fælderne være i fred.
Børnene skiftedes til at grave og fandt selv på at måle med glasset. Jeg viste dem, hvad jeg havde tænkt med stenene og taget. En af pigerne foreslog at vi satte nogle pinde ned i sandet for at taget ikke skulle blæse af.
Børnene glæder sig til i morgen torsdag, hvor vi skal se om der er kommet dyr i fælden.
Torsdag:
Børnene er ivrige efter at komme ud til fælderne. Vi samler fælderne og går ind i vore gruppe rum og åbner kartoflen og kikker i glasset. I glasset er der to tusindben og i kartoflen er der to små skovsnegle og et sneglehus. vi finder dyrende på billedet med bestemmelses nøglen.
 Jeg kommer i tanke om at vi skal se dem gennem en lup og finder kassen med lup. Desværre har jeg ikke tænkt på, at det er et stykke tid siden at børnene har leget med lup og de  bliver med det samme ukoncentrerede. De skal se hinanden øjne, ører og hår. Efter lidt undersøgelse, kan vi vende tilbage til dyrene. Vi opdager at  sneglehuset er tomt og taler om hvordan det er kommet ind i kartoflen. Vi bliver enige om at vi vil sætte kartoflen ud igen og  næste dag undersøge om der er kommet en snegl i eller om huset er væk. Børnene er meget ivrige.
Desværre er der en af de yngre drenge, der senere på dagen snupper fælden og splitter den ad. Børnene er meget skuffede, for det lille sneglehus er væk og vi må droppe det videre forsøg.

noter til undervisning den 12.04

Hvilke overvejelser er centrale i det pædagogiske arbejde med hvirvelløse dyr.

1. at børnene får lov til at have dyrene i hænderne.
2. at vi anvender værktøj.
3. at pædagogerne er medundersøgende og undrende.
4. at pædagogerne har en grundlæggende almen viden.
5. at formidlingsformen  er historie fortællende i stedet for at give lange forklaringer.
6. at give børnene tid til individuelle undersøgelser. at komme igennem undersøgelses fasen, oplevelses fasen og refleksions fasen.
7. at arbejde i små grupper med ca. 4-6 børn.
8. overveje hvordan vi skal fange børnenes opmærksomhed. Være konkrete.
9. finde ud af hvad børnene allerede ved.
10.at tage afsæt i konkrete hands-on oplevelse -  learning by duing.
11. anvende de rigtige begreber.

når vi arbejder med dyrene er det godt at :
finde konkret ud af hvorfor det er en "bænkebidder"
hvad kendetegner dette dyr.
hjælpe børnene med at "få øje på" og beskrive.
lave forskellige fælder med forskelligt mad i.- lokker med mad
lave ark med forskellige farver og lægge det i  græsset. hvilke insekter kommer på hvilke farver. lokker med farver.
lokker med lys i mørke.
tage dyrene/naturen med ind og undersøge.

Man kan
bygge en bane (for eksempel af modelervoks)  til bænkebidder med 3 gange. Vi kan putte forskelligt mad i gangene og se hvor bænkebidderne kravler hen. Vi kan lade en være lys og en mørk, hvor kravler bænkebidderne så hen. vi kan putte vådt og tørt jord i gangene.
Tage dyrene med hjem. putte dem i store gennemsigtige plastikkasser. for eksempel græshopper, edderkopper, stenbidder m.m.
Græshopper kan bestilles - Dyrenes Netto.dk
Hvis vi skal fange fluer - en avistragt i en flaske, og lokkemad, så kan fluen ikke komme op igen.


En dyreleg. Mærkater i panden med et dyrnavn på. der må kun svares ja eller nej.


Hvis du vil fange regnorm skal du stampe i græsset så kommer ormene op. Hvis du vi hører om regnormen har hår skal du putte en regnorm i bagepapir, som lukkes til en pose, så kan du hører regnormens hår.

Link - skoven-i-skolen.dk
Bøger: Skolen i skoven  - hjerne, krop og læring i naturen. Af Theresa Schilhab mm.
Se her - om børns opmærksomhed og pædagogens rolle - af Ulle Fischer og Bent Licht Madsen.

noter til 11.4 - børns opmærksomhed

Der er ikke altid at barnet er koncentreret og fanget af aktiviteten. her sker der ofte ikke meget læring.

barnets følelser, værdinormer eller vilje træder frem gennem barnets opmærksomhed.
Når et barn er opslugt er det fordi mødet med virkelighedens elementer og barnets indre liv har fundet punkter hvor de stemmer overens. det betyder, at når et barn er uopmærksom behøver det ikke at have lukket sig ude fra verden, men er bare koncentreret om noget andet.
Sproget er en måde og dirigere og opmærksomhed på.
Vi ønsker at omdirigere børns opmærksomhed. Det er det verbale og det nonverbale der flytter børns opmærksomhed.
Hvornår er børn opmærksomme:

Børn er mest opmærksomme når de er aktiv handlende.
'Man skal tage udgangspunkt i noget konkret tilstedeværende.
Børn lærer bedes ved at have noget de kan gribe før de begriber.
værktøj giver flere muligheder for at undersøge. Værktøj har stor tiltrækningskraft på børn og skaber straks interesse.
Børnene forstår bedst pædagogen når hun bruger hænderne.
pædagoger fanger børns opmærksomhed hvis de går ind på lige  fod med børnene. At være medoplevende, med undersøgende, deltagende.
Spørg dig selv inden et forløb: giver det her mulighed for konkret og aktiv handling.
Hvis børnene er i gang med at undersøge op opleve, har de ikke brug for uddybende forklaringer.
Det kommer først senere. Måden vi formidler viden på er vigtig. tør viden fanger ikke børnene, men viden fortalt mere som en historie, med lidt drama og fantasi  fanger børnene mere. Forskel kan være - Ude i skoven kan man finde og ude i skoven fandt jeg.

Hvornår er børn uopmærksomme:

Lange snakke og samtaler - taber børnenes opmærksom - men selv lidt snak kan have den effekt.
forklaringer giver ikke børnene nye indfaldsvinkler.
Børn bliver dagligt bombarderet med mange oplysninger fra voksenverden radio, tv, forklaringer. Børn gør ikke opmærksom på om de forstår det eller kan bruge oplysningerne. hvis børn skulle gøre opmærksom hver gang de ikke forstår oplysninger,  ville de leve i en afbrudt verden uden sammenhæng.
Pas på med at stille spørgsmål, især i store f lokke. Børnene kan nemt blive usikre og føle sig udspurgt. det kan nemt få en negativ effekt. I mindre grupper kan vi spørge og være medundrende.
Vær opmærksom på om børnene reagerer positivt eller negativt på spørgsmål.

Kernepunktet er om det er sker overhoved giver mening for børnene - om det sker ud fra børnenes forudsætninger.

Dialogens udvikling i situationer:
Sprogets væsentligste funktioner er at skabe, flytte eller omdirigere opmærksomhed.

De skabende og undersøgende situationer:
Her deltager børnene med småsnak indbyrdes de danner associationer mellem aktiviteten og deres livserfaringer. Pædagogen kan ikke fange deres opmærksomhed ved overordnede oplysninger, men ved at deltage i fælles samtalen.
Associationsdannelsen er nødvendig for en senere sammenhængsforståelse. børnene må have indtryk for at kunne skabe udtryk.

Opmærksomhedens 3 faser:
Oplevelse - undersøgelse og refleksion.

Oplevelsesfasen: oplevelse af forbavselse, iver og glæde.
Nøglepunktet for alt initiativ fra pædagogens side er at det skal være i overensstemmelse med barnets måde at bearbejde virkeligheden på. kommer barnet med udbrud af overraskelse og iver, skal pædagogen ikke kommer med forklaringer, men deltage i stemningen. Pædagogen skal være medoplevende og med opdagende. værktøj er opmærksomhedsskabende.
Undersøgelsesfasen: børnene bliver mere koncentrerede. de undersøger med alle sanser, men på hver deres måde, nogle giver sig god til og andre er hurtige. De kan blive nysgerrige igen, ved at iagttage de andre børn.
Reflektionsfasen: Denne fase er ofte  meget kortvarig, det er barnets indre og egen refleksion. Her kan barnet have brug for informationer fra pædagogen.
pædagogen skal passe på ikke at starte et forløb med reflektionsfasen - altså alle oplysningerne.

Concept Cartoons - forsøg med hatte.

Concept cartoon afprøvning.

 Vi valgte et kort der handlede om, en regnvejrsdag. Billedet viser Mikkel, der er nødt til at låne en hat. Rasmus og Julie hjælper ham med at vælge den der bedst kan holde regnen ude. Mikkel tror en plastik hat er bedst. Julie en af bomuld og Rasmus en af uld.

Forsøg nummer 1.

Vi mødtes kl. 10 i Østskoven hos Nygårdsvejs udflytter. Vi havde klargjort materialerne undersøgelsesbakker, kopper, kander, balloner, hatte af forskelligt materiale (bomuld, uld, polyester, plastik), aviser og forklæder.

Vi samlede 3 drenge på 4 år i et grupperum nede på gulvet. Gruppen er nystartet og har ikke prøvet at arbejde sammen med Klaus før. Klaus talte med drengene om dagens vejr som indgangsvinkel til at tale om vores kort.

Børnene bliver præsenteret for forskellige hatte af forskelligt materiale.  De bliver opfordret til at føle/mærke på hattene. Derefter skal de vælge hvilken hat de tror kan holde hoved tørt og hvorfor. Derefter snakker vi om, hvordan vi kan finde ud af hvilken hat, der kan holde hoved tørt.

Da det ikke regner, mener en af drengene at vi kan synge en omvendt solsang. En anden foreslår noget med balloner. Den sidste mener at vi kan bruge mælkekasser. En af børnene siger at vi ikke kan finde regn og Klaus spørger, hvor kan vi så finde vand.

Børnene foreslår at vi kan finde vand i vandhanen og at de kan bruge kopperne til at hente vand i.

Børnene snakker sammen om vandet skal være koldt eller varmt. Det ender med at de tager koldt vand efter at have mærket på det.

Børnene kommer frem til at de kan bruge oppustede balloner som hoved, da de ikke vil have vand hældt ud over sig.  Drengene puster ballonerne op og forsøget bliver gennemført.

Gruppen drøfter hvilken hat de mener der er bedst og kommer frem til at en kasket af bomuld er bedst.

Del evaluering:

Børnenes brug af naturfaglige begreber og hverdagsbegreber.:

De bruger dryp i stedet for dråber.

Unuanceret sprog i forhold til hat/hue.

Kasketten føles glat.

Uldhuen var ligesom tøj.

Varmt/koldt vand

Kender ordet ballon.

Forslår at synge en omvendt solsang.

Børnenes ideer og forklaringer

Ideer om: at synge en regnvejrssang.

Ide om: noget med mælkekasser.

Ide om: at putte hatte på ballonerne.

Ide med: at hente vand i kopperne.

Børnenes handlinger:

De vil gerne mærke på materialerne og mærke forskellene.

Et barn er dominerende i beslutningsprocessen og de to andre vælger det samme som ham.

De brainstormer sig frem til ideen om: at benytte balloner som hoveder.

Proces og snak om hvor finder vi vand. De kommer selv frem til løsningen.

De er forlegne over, at der er fremmede på besøg og det påvirker i høj grad processen.

Forsøg nummer 2:

Forsøg nummer 2 foregik i Tovværkets Skovgruppe i Østskoven.

Her samlede vi 4 børn på 4 og 5 år. 2 piger og 2 drenge. Børnene var kendt med at være i grupper med Helle og arbejde ud fra kort eller lignende i forbindelse med fremtidens dagtilbud.

Børnene blev samlet ved et bord. Materialerne var fundet frem. Indgangsvinklen var den sammen som i forsøg nummer 1.

Børnene valgte hurtig en hat hver, som de tog på hovedet. Børnene diskuterer, hvordan de kan finde ud af hvilken hat der bedst holder håret tørt.  2 drenge melder sig til at afprøve hattene mens de har dem på hovedet. Det betyder ikke noget at de bliver våde, da de kan skifte tøj bagefter. Pigerne er ikke interesserede i at blive våde og drengene tilbyder at de kan gøre det for dem.

En af drengene foreslår, at de kan bruge forsøgsbakkerne og lægge hattene deri og hælde vand på og den er de andre med på.

Først hælder de vand på hatten, så tager de hatten på hoved for at mærke om den er våd eller tør.

De mærker på hinandens hatte, så alle ved hvilken en der er bedst. Derefter bliver den bedste hat udpeget.  Det er en plastikhat fra en regnfrakke.

Delevaluering.

Børnenes brug af naturfaglige begreber og hverdagsbegreber.:

De benævner farver og former (hjerter, rund)

De nævner solskin, forår, tegne på forår(det vokser)

”I morges var det meget sort, Ja det var tåget”.

De kategoriserer: stor, lille, våd, tør, blødt, kradser, fint (glat).

”den er lavet af plastik og plastik kan ikke blive vådt”

Et spørgsmål var ”hvis nu ikke man havde en hat hvad så” børnene svarer at ”så kan vi strikke en selv”.

Børnenes ideer og forklaringer

De vil puste ballonerne op og lave vandballoner inden forsøget er startet.  

Tage hattene på hoved og hælde vand over.

Gøre hatten våd og så tage den på.

Børnenes handlinger:

Børnene vælger hver en hat. En dreng vælger en plastik hat, da han har forstået opgaven og ved at plastik holder tørt. Pigerne og en dreng vælger den hat de synes er smartest.

De mærker/føler gerne på materialet.

De er nysgerrige og interesserede.

De viser mod, ved at tage en måske meget våd hat på.

De føler sig trygge ved situationen.

Evaluering:

Forudsætningerne for de to forsøg var vidt forskellige. Det gav sig udslag ved at de I det første forsøg var forlegne og usikre, mens de i det andet forsøg var trygge ved situationen.

Det udviklede sig til at det blev to vidt forskellige forsøg.  

Noter fra 4.4.2016

Naturkanon:
Teori der kan anvendes :
Sanseintegration og kropslig læring
Kognitionsteori og sprog/begrebsdannelse
Naturfaglig dannelsesteori
Relationsdannelse og uderum/friluftsliv.
En teoretiker Klafki beskæftiger sig med 5 nøgle ord - se bogen side 208-210.

Vi så film- Ude i børnehaven -  om forskning og skovbørnehaver.
Det fremmer børns koncentration, hvis børn ikke hele tiden bliver forstyrret, men får lov til at lege færdig.
De bliver mindre syge.
Der er færre konflikter, for børnene bliver ikke forstyrret og kan finde plads og ro til deres leg.
Bogen; Børns udeleg - betingelser og betydning af Patrik Grahn mm.

En Antropocentrisk tankegang -
En antromorfistisk tankegang - vi giver dyrene menneskelige egenskaber - uglen er klog - krokodillen er farlig - En mor bille og en far bille m.m.
En finalistisk (forudbestemt) tankegang. en årsag til at det bliver sådan. Det er bestemt.

Forsøg:
Skal en snemand have frakke på for ikke at smelte ?
Vi har lavet et forsøg med isterninger - to isterninger er pakket ind i avis - engangsklud - plastforklæde og 2 er ikke pakket ind. Vi har sat dem i solen og skal så se hvad der sker.
Snemanden med frakke på forbliver længere kold.

Studiegruppe:
Vi har valgt et kort med en regnvejrsdag og et barn der skal låne en hat.

1. hvilket fænomen arbejdes der med: Regnvejr
Faglige begreber:.Hatte i forskelligt materiale, bomuld, uld, plastik. Vådt og tørt.
Børnenes naturfaglige udbytte: at kunne fornemme hvilke materialer, der er i stand til at holde vand ude. (hoved tørt) samt at kunne anvende de faglige begreber.
2. Forløbet: en gruppe på 3 børn, som på kortet. De 3 børn er drenge på 4-5 år.
Vi skal anvende en vandkande, forskellige hatte og oppustede balloner, bakker, regnjakker, avis.
Børnene skal have mulighed for at mærke og undersøge de forskellige hatte. De udvalgte hatte skal gøres våde, for at undersøge om de holder tæt.
3. de skal have kendskab til forskelligt materiale som uld, bomuld og plastik samt vådt og tørt.
4. Selv at begynde at konstruerer hatte i forskelligt materiale og størrelser. Med og uden skygge. Mængde af nedbør.
Hvis ikke vi havde en hat, hvad kunne så holde hoved tørt.
Studiegruppens roller:
1. Klaus finder 3 drenge og gennemfører forløbet på Nygårdsvejs skovgruppe.
2.Heidi: fokus på børnenes sprogbrug - naturfaglige begreber og hverdagsbegreber, forklaringer og Ideer.
3. Helle fokus på børnenes handlinger - om børnene observere processen, håndterer udstyr, opstiller eksperimenter m.m.
Herefter går vi i Tovværkets skovhytte og evaluerer på eksperimentet og finder ud af hvorledes vi skal gennemføre det igen.
1. Helle gennemfører forløbet.
2. Heidi fokus på sprog
3. Klaus fokus på handling.

Spirring af frø

29.03.2016.
Jeg har valgt forskellige frø og forskelligt dyrknings materiale. Jeg vil se, hvor ledes de forskellige  frø arter sig i forskelligt dyrknings materiale. Jeg vil se hvor hurtigt frøene kommer op og om frø kan spire i alt slags materiale. Jeg vil se om frøene kan vokse i alle slags dyrknings materiale. Jeg vil give alle frøene ens opvæksts betingelser.

1. Granatæble med muldjord og granatæble i æggebakke stykker.
2. Hvid peber med muldjord og i leccakugler.
3. Kardemomme i træpiller og i jord.
4. Fyrkogle i skuresvampe og i jord.

1. jeg er spændt på om granatæblefrøet kan spire direkte fra frugten eller om frøet skulle have været tørret først.
2. kan peberfrø spire uden først at være opblødt i vand.

Konklusion:
Desværre er ingen af frøene fra potterne spiret. Potterne med andet end jord, har været meget svære og holde fugtige.
Pralbønnen, som blev lagt i en pose på pladevat, havde gode vilkår. Den spirede med det sammen og er nu flyttet over i en potte med muldjord. Den vokser flot.
Jeg har lagt nogle små frø i posen, for at se om de også vil skyde så flot, men det tyder på at de har det for fugtigt og rådner.

Noter til undervisning 29.03.2016

En pædagog giver barnet viden – et barn med pædagogens viden og nu er det

En pædagog icenesætter/støtter/forstyrrer et barns lærerprocesser.

EVA-rapporten 2015 – er værd at læse

Tidlig science kan forstås som

Den begyndende gryende forståelse for de store lovmæssigheder i naturen.

Børn lærer ikke af sig selv om naturen og naturfænomener ved at være i naturen.

Inquiry = at spørge og undersøge.

En undersøgende og eksperimenterende tilgang.

At skabe et læringsmiljø – at møde en ressourceperson – en autentisk situation -

Konkrete fænomener -  (edderkoppespin)  arbejdsmetode = undersøgende og eksperimenterende tilgang –

Børns hverdags forestillinger -  (hvor bliver vandet af om natten) -
Bogen - Spirebogen - Ulla Dietl -  er god. jordnødder er nemme at få til at spire.
Det sidste barn i skoven -Richard Low. Forsket i generationer og naturen.