Concept cartoon afprøvning.
Vi valgte et kort der handlede om, en
regnvejrsdag. Billedet viser Mikkel, der er nødt til at låne en hat. Rasmus og
Julie hjælper ham med at vælge den der bedst kan holde regnen ude. Mikkel tror
en plastik hat er bedst. Julie en af bomuld og Rasmus en af uld.
Forsøg nummer 1.
Vi mødtes
kl. 10 i Østskoven hos Nygårdsvejs udflytter. Vi havde klargjort materialerne undersøgelsesbakker,
kopper, kander, balloner, hatte af forskelligt materiale (bomuld, uld,
polyester, plastik), aviser og forklæder.
Vi samlede 3
drenge på 4 år i et grupperum nede på gulvet. Gruppen er nystartet og har ikke
prøvet at arbejde sammen med Klaus før. Klaus talte med drengene om dagens vejr
som indgangsvinkel til at tale om vores kort.
Børnene
bliver præsenteret for forskellige hatte af forskelligt materiale. De bliver opfordret til at føle/mærke på
hattene. Derefter skal de vælge hvilken hat de tror kan holde hoved tørt og
hvorfor. Derefter snakker vi om, hvordan vi kan finde ud af hvilken hat, der
kan holde hoved tørt.
Da det ikke
regner, mener en af drengene at vi kan synge en omvendt solsang. En anden
foreslår noget med balloner. Den sidste mener at vi kan bruge mælkekasser. En
af børnene siger at vi ikke kan finde regn og Klaus spørger, hvor kan vi så
finde vand.
Børnene
foreslår at vi kan finde vand i vandhanen og at de kan bruge kopperne til at
hente vand i.
Børnene
snakker sammen om vandet skal være koldt eller varmt. Det ender med at de tager
koldt vand efter at have mærket på det.
Børnene
kommer frem til at de kan bruge oppustede balloner som hoved, da de ikke vil
have vand hældt ud over sig. Drengene
puster ballonerne op og forsøget bliver gennemført.
Gruppen
drøfter hvilken hat de mener der er bedst og kommer frem til at en kasket af
bomuld er bedst.
Del
evaluering:
Børnenes brug af
naturfaglige begreber og hverdagsbegreber.:
De bruger
dryp i stedet for dråber.
Unuanceret sprog
i forhold til hat/hue.
Kasketten
føles glat.
Uldhuen var
ligesom tøj.
Varmt/koldt
vand
Kender ordet
ballon.
Forslår at
synge en omvendt solsang.
Børnenes ideer og forklaringer
Ideer om: at
synge en regnvejrssang.
Ide om:
noget med mælkekasser.
Ide om: at
putte hatte på ballonerne.
Ide med: at
hente vand i kopperne.
Børnenes handlinger:
De vil gerne
mærke på materialerne og mærke forskellene.
Et barn er
dominerende i beslutningsprocessen og de to andre vælger det samme som ham.
De brainstormer
sig frem til ideen om: at benytte balloner som hoveder.
Proces og
snak om hvor finder vi vand. De kommer selv frem til løsningen.
De er
forlegne over, at der er fremmede på besøg og det påvirker i høj grad
processen.
Forsøg nummer 2:
Forsøg
nummer 2 foregik i Tovværkets Skovgruppe i Østskoven.
Her samlede
vi 4 børn på 4 og 5 år. 2 piger og 2 drenge. Børnene var kendt med at være i
grupper med Helle og arbejde ud fra kort eller lignende i forbindelse med
fremtidens dagtilbud.
Børnene blev
samlet ved et bord. Materialerne var fundet frem. Indgangsvinklen var den
sammen som i forsøg nummer 1.
Børnene
valgte hurtig en hat hver, som de tog på hovedet. Børnene diskuterer, hvordan
de kan finde ud af hvilken hat der bedst holder håret tørt. 2 drenge melder sig til at afprøve hattene
mens de har dem på hovedet. Det betyder ikke noget at de bliver våde, da de kan
skifte tøj bagefter. Pigerne er ikke interesserede i at blive våde og drengene
tilbyder at de kan gøre det for dem.
En af drengene
foreslår, at de kan bruge forsøgsbakkerne og lægge hattene deri og hælde vand
på og den er de andre med på.
Først hælder
de vand på hatten, så tager de hatten på hoved for at mærke om den er våd eller
tør.
De mærker på
hinandens hatte, så alle ved hvilken en der er bedst. Derefter bliver den
bedste hat udpeget. Det er en plastikhat
fra en regnfrakke.
Delevaluering.
Børnenes brug af
naturfaglige begreber og hverdagsbegreber.:
De benævner
farver og former (hjerter, rund)
De nævner
solskin, forår, tegne på forår(det vokser)
”I morges
var det meget sort, Ja det var tåget”.
De kategoriserer:
stor, lille, våd, tør, blødt, kradser, fint (glat).
”den er
lavet af plastik og plastik kan ikke blive vådt”
Et spørgsmål
var ”hvis nu ikke man havde en hat hvad så” børnene svarer at ”så kan vi
strikke en selv”.
Børnenes ideer og forklaringer
De vil puste
ballonerne op og lave vandballoner inden forsøget er startet.
Tage hattene
på hoved og hælde vand over.
Gøre hatten
våd og så tage den på.
Børnenes handlinger:
Børnene
vælger hver en hat. En dreng vælger en plastik hat, da han har forstået opgaven
og ved at plastik holder tørt. Pigerne og en dreng vælger den hat de synes er
smartest.
De
mærker/føler gerne på materialet.
De er
nysgerrige og interesserede.
De viser
mod, ved at tage en måske meget våd hat på.
De føler sig
trygge ved situationen.
Evaluering:
Forudsætningerne
for de to forsøg var vidt forskellige. Det gav sig udslag ved at de I det
første forsøg var forlegne og usikre, mens de i det andet forsøg var trygge ved
situationen.
Det
udviklede sig til at det blev to vidt forskellige forsøg.






Ingen kommentarer:
Send en kommentar