Der er ikke altid at barnet er koncentreret og fanget af aktiviteten. her sker der ofte ikke meget læring.
barnets følelser, værdinormer eller vilje træder frem gennem barnets opmærksomhed.
Når et barn er opslugt er det fordi mødet med virkelighedens elementer og barnets indre liv har fundet punkter hvor de stemmer overens. det betyder, at når et barn er uopmærksom behøver det ikke at have lukket sig ude fra verden, men er bare koncentreret om noget andet.
Sproget er en måde og dirigere og opmærksomhed på.
Vi ønsker at omdirigere børns opmærksomhed. Det er det verbale og det nonverbale der flytter børns opmærksomhed.
Hvornår er børn opmærksomme:
Børn er mest opmærksomme når de er aktiv handlende.
'Man skal tage udgangspunkt i noget konkret tilstedeværende.
Børn lærer bedes ved at have noget de kan gribe før de begriber.
værktøj giver flere muligheder for at undersøge. Værktøj har stor tiltrækningskraft på børn og skaber straks interesse.
Børnene forstår bedst pædagogen når hun bruger hænderne.
pædagoger fanger børns opmærksomhed hvis de går ind på lige fod med børnene. At være medoplevende, med undersøgende, deltagende.
Spørg dig selv inden et forløb: giver det her mulighed for konkret og aktiv handling.
Hvis børnene er i gang med at undersøge op opleve, har de ikke brug for uddybende forklaringer.
Det kommer først senere. Måden vi formidler viden på er vigtig. tør viden fanger ikke børnene, men viden fortalt mere som en historie, med lidt drama og fantasi fanger børnene mere. Forskel kan være - Ude i skoven kan man finde og ude i skoven fandt jeg.
Hvornår er børn uopmærksomme:
Lange snakke og samtaler - taber børnenes opmærksom - men selv lidt snak kan have den effekt.
forklaringer giver ikke børnene nye indfaldsvinkler.
Børn bliver dagligt bombarderet med mange oplysninger fra voksenverden radio, tv, forklaringer. Børn gør ikke opmærksom på om de forstår det eller kan bruge oplysningerne. hvis børn skulle gøre opmærksom hver gang de ikke forstår oplysninger, ville de leve i en afbrudt verden uden sammenhæng.
Pas på med at stille spørgsmål, især i store f lokke. Børnene kan nemt blive usikre og føle sig udspurgt. det kan nemt få en negativ effekt. I mindre grupper kan vi spørge og være medundrende.
Vær opmærksom på om børnene reagerer positivt eller negativt på spørgsmål.
Kernepunktet er om det er sker overhoved giver mening for børnene - om det sker ud fra børnenes forudsætninger.
Dialogens udvikling i situationer:
Sprogets væsentligste funktioner er at skabe, flytte eller omdirigere opmærksomhed.
De skabende og undersøgende situationer:
Her deltager børnene med småsnak indbyrdes de danner associationer mellem aktiviteten og deres livserfaringer. Pædagogen kan ikke fange deres opmærksomhed ved overordnede oplysninger, men ved at deltage i fælles samtalen.
Associationsdannelsen er nødvendig for en senere sammenhængsforståelse. børnene må have indtryk for at kunne skabe udtryk.
Opmærksomhedens 3 faser:
Oplevelse - undersøgelse og refleksion.
Oplevelsesfasen: oplevelse af forbavselse, iver og glæde.
Nøglepunktet for alt initiativ fra pædagogens side er at det skal være i overensstemmelse med barnets måde at bearbejde virkeligheden på. kommer barnet med udbrud af overraskelse og iver, skal pædagogen ikke kommer med forklaringer, men deltage i stemningen. Pædagogen skal være medoplevende og med opdagende. værktøj er opmærksomhedsskabende.
Undersøgelsesfasen: børnene bliver mere koncentrerede. de undersøger med alle sanser, men på hver deres måde, nogle giver sig god til og andre er hurtige. De kan blive nysgerrige igen, ved at iagttage de andre børn.
Reflektionsfasen: Denne fase er ofte meget kortvarig, det er barnets indre og egen refleksion. Her kan barnet have brug for informationer fra pædagogen.
pædagogen skal passe på ikke at starte et forløb med reflektionsfasen - altså alle oplysningerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar