fredag den 3. juni 2016

forsøg med sejlskib

jeg vil lave et forsøg mangen til mit forsøg i går med concept cartoons med et skib.
Jeg har samlet en ny gruppe med 6 børn på 5 år. Det er 3 drenge og 3 piger.
Jeg informerer børnene om, at vi skal lave et vandhul, som er dybt midtpå og lavt i kanten. Jeg viser dem et skib. Vi skal se om skibet kan sejle over vandhullet. om skibet kan sejle bedst på det lave vand eller på det dybe vand eller om det er lige meget.
Børnene skal komme med et gæt og 3 gætter på dybt vand og 3 på lavt vand. Ingen mener at det er lige meget om vandet er dybt eller lavt.
Jeg spørger - hvordan kan vi lave et vandhul. Børnene mener at vi skal grave et hul og fylde vand i. Vi går ud til sandkassen og børnene får hver en skovl. De graver koncentreret i samme hul. Nogle af pigerne giver sig til at skrabe sand væk fra kanten, så der kommer en sandbred. Jeg er ikke med til at grave, det klarer børnene selv.
Jeg beder børnene om at finde nogle spande, så vi kan hente vand. De slæber vand til og hælder det i vandhullet, men det forsvinder. Børnene mener, at der skal mere vand til og de henter mange spande vand, men det hjælper ikke for det synker bare.





Jeg samler børnene og vi taler om hvad vi så kan gøre. En af pigerne mener, at vi skal tage en masse glas og sætte i bunden.
Jeg  fortæller dem, at de jo bærer vandet i en plastikspand og der synker vandet jo ikke bare. Jeg foreslår at jeg henter en plastikdug, som vi kan lægge i bunden. Det gør vi og børnene henter igen vand. De bliver helt elektriske for nu virker det. Vandet synker ikke.
Vi sætter nu skibet i vandet og det sejler flot både på lavt og dybt vand. En foreslår at vi kan hjælpe skibet med at f å fart på, nemlig ved at skubbe til det og det prøver alle.
Jeg beder børnene om at finde noget vi kan putte i skibet for at se om det kan sejle med noget.
5 børn finder sten og en finder en lille plastbøtte og de prøver på skift at putte deres sten/bøtte i - det gør ingen forskel skibet sejler fint.


En af drengene foreslår at vi tager alle stenene og putter i skibet og det synker. Børnene er med på at det er fordi skibet er blevet for tungt. Vi prøver at fordele stenene på skibet, men det synker stadigvæk.
Jeg beder nu børnene om at finde noget der kan flyde. De kommer med kogler, pinde, træstykker og sten.  Vi afprøver det hele om opdager at vi godt kan bygge skibe med kogler, pinde og træstykker for det flyder, men ikke med sten for de synker.
Nu lytter børnene ikke længere til mig. De er travlt optagede af at sejle med pinde/træ og kogler. med at stable det på skibet og meget mere og jeg lader dem lege færdig.
Nu er der også gået en time.
Det har været et dejligt forsøg.

concept cartoon

Jeg vil lave et forsøg med concept cartoons. Jeg vil danne en gruppe med 6 børn på 5 år.
Gruppen består af 4 drenge og 2 piger. Det er en gruppe jeg har arbejdet meget med i forbindelse med fremtidens dagtilbud.
Jeg havde valgt kortet med sejlskibet.
Vi startede med at se på kortet, som handlede om et vandhul og et skib.
vi talte om, hvad vi så på billedet. hvad forskellen var på en sø og et vandhul. Vi kender nemlig en sø i skoven.
Børnene skulle komme med et bud på om skibet sejlede bedst på lavt vand, dybt vand eller om det var lige meget.
et barn gættede på lavt vand, 3 på dybt vand og 2 mente at det var lige meget.
Vi talt om, hvordan vi kunne undersøge, hvordan skibet sejlede og blev enige om, at vi selv skulle lave et vandhul.
Vi blev enige om at vi skulle grave et hul og så putte vand i, men et af børnene mente at så blev det bare til mudder. Et barn mente, at vi skulle lave en bund, men vidst ikke lige hvordan. Jeg spurgte dem, hvis I skal transportere vand, hvad bruger I så. Børnene svarede i en spand. Jeg forklarede at en spand, var lavet af plastik og at plastik kan holde på vand. Jeg viste dem en sæk, den var også lavet af plastik og vi blev enige om at bruge den som bund.
Børnene fik hver en skovl og vi gik ud i sandkassen, hvor vi skulle grave et vandhul. Børnene starter lidt på må og få og vi må aftale at alle skal grave på samme hul eller når vi ikke målet. Børnene bliver lidt ukoncentrerede og kommer til at kaste sand på hinanden og tramper lige så meget sand ned i hullet, som de får gravet op.
Jeg tager en skovl og begynder at grave sammen med dem. Viser dem, hvordan de kan skrabe sand væk og få lavet et hul, der skråner op ad. Vi får lagt sækken på og skal nu til at fylde vand i.
Børnene bliver bedt om at  finde noget de kan hente vand i. Nogle er kloge og finder spande, andre tager små sandkasseforme. Det ender dog med at alle får skiftet til en spand. og det henter mange spande vand, før vandhullet er fyldt.
Vi skal afprøve skibet for at se hvorledes det sejler og hvor det sejler bedst. vi bliver enige om at skibet sejler lige godt, både hvor vandet er lavt og hvor det er dybt. Jeg beder børnene om, at finde noget vi kan læsse skibet med for at se om det så stadigvæk kan sejle både lavt og dybt.
Børnene finder sten, grankogler og pinde. De læsser på skift med det de har fundet og det gør ingen forskel, skibet sejler flot.
De prøver hver at finde noget andet. En har fundet en tung sten og det gør en forskel - skibet går på grund inde på det lave vand. Vi putter flere sten på og skibet synker på det dybe vand.


Vi kommer til at kikke på sandet og opdager at der er forskel på tørt og vådt sand. Vådt sand er mørkt, vådt og tungt. Tørt sand er lyst, tørt og let.
Vi reflekterer over hvad vi har lært og om det var sjovt og spændende.
Da børnene fornemmer at vi er færdige, smider de masser af sand i vandhullet, så alt vandet forsvinder. Måske det er en måde at vise - nu kan de ikke koncentrerer sig mere.
Hele forløbet tog ca en time og det var temmelig interesserede under hele forløbet.